VI HAR 40 ÅR'S JUBILÆUM I ÅR  -  1979 - 2019





WTF betyder: What’s The Future? Og i dette tilfælde for Face to Face Marketing

Du skal deltage på en messe. Du booker et værelse via airbnb, den største hotelvirksomhed i verden, som ikke ejer et eneste værelse. Du transporterer dig selv til og fra messen med Uber, det største taxiselskab i verden, som ikke ejer en eneste bil. Du deler dine oplevelser på Facebook, den største medievirksomhed, som aldrig har skrevet en artikel. Du er sammen med alle de andre på messen, men samtidig er du på Instagram, LI, Twitter m.fl. fordi det i dag er helt normalt at mødes med folk på mange platforme på samme tid og ikke gå glip af noget. Messen skal have din fulde opmærksomhed, men når du kan være i Alaska, Tokyo og hjemme i dit eget ’hood’ og samtidig få de nyeste updates på champagnegratinerede østers og din bedste vens dykkeoplevelser i Sydafrika, så gør du selvfølgelig det.

Hvorfor? Fordi du kan. Det er hvem og hvad vi er, og det giver os vores identitet. Vi programmerer vores liv og hvordan vi vil opleves af andre, og ja, vi er i høj grad set af andre på helt andre kanaler end for blot få år siden. Hvis du undrer dig over, hvorfor fan... jeg kommer ind på alt dette, er det helt enkelt fordi det beskriver dem, du kommer til at handle med i morgen...

Nuvel, tillad mig at stille mit yndlingsspørgsmål endnu en gang: Vil vores måde at mødes face to face på messer, udstillinger og andre events ændre sig? Nej? Ja? Har måden måske allerede ændret sig? Sagen er; MÅDEN ændrer sig ikke, VI gør – reglerne ændrer sig lige nu. Nogle af os ser det. Andre ser det ikke. Nogle driver processen og andre følger efter, og sådan har det altid været. Det vigtige for mig er, hvordan DU ser det.

Igennem nogle år efterhånden, har vi diskuteret hvordan man kan måle ROI, og uden rigtig at finde den-hellige-gral-svaret har det hele ændret sig.

ROI er ikke længere øverst på dagsordenen. Nu er customer experience management, customer journeys, touch point analyser, emotion curves og Daniel Kahnemanns visdom i fokus.

Hvorfor? Tja, når noget går i stykker, reparerer vi det. Og nogle gang reparerer vi endda noget, vi slet ikke vidste var itu. Vi gør det alle sammen. Vi vil have maksimal indsigt, hurtigere reaktionstid og fuld effekt, og vi udvikler de værktøjer, der sikrer os det... - fordi vi kan. Vi kan ændre reglerne SÅ hurtigt nu om dage, at selv trendeksperterne derude med glæde fortæller os om nye trends på ugebasis. Og mon ikke nye trends snart vil blive spottet fra dag til dag – hvilket må siges at være en stor selvmodsigelse. Vi vil bare kalde dem noget andet og lægge dem på flere og andre hylder.

Så, tag det roligt, fremtiden er her lynhurtigt, og den kommer også på besøg hos dig. Det bliver virkelig interessant at se, hvor den tager os hen – og ad hvilke veje... En ting er sikkert, den vil være uregerlig og som konsekvens skabe et hav af nye muligheder... – som sjovt nok komplicerer vores evne til at ’læse markedet’ og forudsige fremtiden :-)

Og, nu vi er ved det – jeg startede med at spørge What’s the Future?

Mine egne bedste gæt er: JA, vi vil blive ved med at mødes face to face. Det er der intet, der slår. Messer og udstillinger vil blive lukket ud af sin silo og nænsomt lagt ind i veltilrettelagte customer journeys.

Leads vil ikke længere være det eneste parameter for succes – det vil i stedet blive data. Indsamling, forædling og hurtig anvendelse af data, der understøtter master planen vil blive KPI’ET.

Vi vil se udstillinger blive flyttet fra de store messehaller, fordi udstillerne vil have deres kunder – som de betragter som familie – for sig selv. I stedet mødes vi i mindre grupper, i mere private omgivelser på skibe, på cykler, i bjergene – eller hvad der ellers giver os kvalitet, og ”ja, vi er SÅ forskellige og derfor gør vi også noget anderledes...”

– PÅ DEN ANDEN SIDE, vil rigtig meget forblive præcis det samme, fordi selv hvis alt jeg her har beskrevet er sandt og ved at ske, er vi alt for travle til at tage del i rejsen lige nu. Så, kom med den – fremtiden – du kommer med, når du er klar til det. Men lov mig en ting – vær helt sikker på, at ingen ændrer reglerne så længe :-)