VI HAR 40 ÅR'S JUBILÆUM I ÅR  -  1979 - 2019

Da vi oprindeligt udviklede THINK modellen, var det dels et opgør med vanetænkning i branchen og dels et ønske om, slet og ret, at gøre verden til et bedre sted… - at arbejde! Vi tænkte: Der er SÅ meget uforløst potentiale, der er SÅ meget ”det-plejer-vi-at-gøre” mentalitet – der er SÅ meget vi alle sammen kan gøre bedre…

Der er i stigende grad brug for at tænke nyt og anderledes, når vi taler om face to face marketing. Forestil dig, at din udstillingsleverandør i fremtiden ikke kun finder den gamle stand frem fra lageret, bestiller lys og strøm, hurtigst og billigst muligt transporterer til og fra messehallen og videre i den dur. Hvad nu hvis du kan kræve, at leverandøren fungerer som rådgiver og hans fremmeste opgave hedder viden, involvering, fastholdelse, dokumentation, 365/24 etc. Lyder det helt vildt?

Måske, men det en bydende nødvendighed - intet mindre! Costcentre laves om til profitcentre. Alle bliver i stigende grad målt og vejet på enhver aktivitet. ROI og ROO er blevet en del af hverdagen. Samtidig har flertallet fået flere opgaver og mindre tid og vi kunne blive ved...

Vi tror 100 % på, at vi skal sikre, at enhver gør det de er bedst til. Tænk om det kunne medføre, at du til slut sidder med en jublende glad økonomidirektør der slår kolbøtter af begejstring over dine aktiviteter og ISÆR dine resultater. Se, DET ville være helt vildt.

Et procesværktøj

THINK modellen kan benyttes af ALLE der arbejder med face to face marketing, uanset om du arbejder med messeaktiviteter, events, konferencer eller sidder med HR-, salgs- eller øvrige marketing opgaver. Grundtanken er, at vi hele tiden skal kunne gentænke og forbedre de processer der skaber vores resultater. Forudsætningen er, at det max. må tage 90 sekunder at komme i gang og at din hjerne er væsentligste drivkraft. Resultatet skal være, at selv de mindste issues i hverdagen kan adresseres både hurtigt, effektivt og målbart.

THINK modellen er således et operationelt værktøj, som fører dig igennem de 4 faser i modellen – think design execute og measure ® – med henblik på at skabe fokus, forankring, kontinuitet, systematik og dokumentation.


Til messestande